Har du lyst til at starte et almindeligt selskabsakvarie, med lidt fisk og planter, så vil jeg her prøve at beskrive nogle af de ting, du skal være opmæksom på:
- Akvarie
- Placering
- Opstart
- Lys
- Filter
- Bundlag
- Baggrund
- Vandskifte
- Temperatur
- Ilt/luft
- Vandværdier
- Alger
- Fisk
- Foder
- Invertebrater
- Sygdom
- Planter
- Gødning
- CO2
- Internettet
Akvarie
Et fint akvarie kan købes hos alle akvarieforhandlere og sommetider også i forskellige dagligvarebutikker.
Man kan også lave sit akvarie selv: Se mere her!
Længde x bredde x Højde / 1000 = Antal liter
Standard mål på købeakvarier:
Liter | L x B x H | |
12 | 30 x 20 x 20cm | |
25 | 40 x 25 x 25cm | |
45 | 50 x 30 x 30cm | |
54 | 60 x 30 x 30cm | |
63 | 60 x 35 x 30cm | |
86 | 70 x 35 x 35cm | |
96 | 80 x 40 x 30cm | |
112 | 80 x 40 x 35cm | |
120 | 60 x 50 x 40cm | |
128 | 80 x 40 x 40cm | |
160 | 100 x 40 x 40cm | |
180 | 100 x 45 x 40cm | |
200 | 100 x 50 x 40cm | |
250 | 100 x 50 x 50cm | |
300 | 100 x 60 x 50cm | |
325 | 130 x 50 x 50cm | |
375 | 150 x 50 x 50cm | |
390 | 130 x 60 x 50cm | |
430 | 130 x 60 x 55cm | |
528 | 160 x 60 x 55cm | |
540 | 150 x 60 x 60cm | |
660 | 200 x 60 x 55cm | |
720 | 160 x 75 x 60cm | Kort model |
720 | 200 x 60 x 60cm | Lang model |
900 | 200 x 75 x 60cm | |
960 | 200 x 80 x 60cm | |
1120 | 200 x 80 x 70cm | |
1460 | 260 x 80 x 70cm |
Placering
Et akvarie bør ikke stilles så det rammes af sollys da det fremmer alger og bør ikke placeres så det er udsat for træk eller et sted hvor man går meget forbi da det kan føre til stressede fisk som er mere modtagelige overfor sygdomme.
Opstart
Da et akvarie skal havde tid til at danne gode bakterier der kan uskadeliggøre dårlige bakterier og affaldsstoffer, bør man vente mindst et par uger og gerne op til en måned, med at sætte fisk i så bakterierne kan dannes i filtret og på overflader i hele akvariet.
Man kan være ude for at der dannes et slimet brunlig alge lag i akvariet, dette er kun en god ting og vil forsvinde i løbet af kort tid.
Info om opstart: Et nyt akv kan ikke indeholde permanent liv før der er etableret en nitrogencyklus.Iflg G. Sandford der har skrevet. bl.a akvariehåndbogen, tager det 36 dage at modne et spritnyt akv.De første 10 dage er ammoniak indholdet dødeligt for fisk,derefter falder indeholdet af ammoniak, men så stiger indholdet af giftigt nitrit.Efter 29 dage topper nitriten og omdannes derefter de næste 7 dage til det mere uskadelige nitrat. |
Lys
Mere information om lys: klik her
Filter
Der findes forskellige former for filtre som man kan vælge imellem, såsom et indvendige filter, udvendigt spandfilter, HMF-filter eller baggrundsfilter.
Et filter skal renses (skylles let) når det begynder at være meget beskidt og flowet igennem pumpen begynder at blive reduceret.
Bundlag
Bundlag er næsten en smagssag da stort set alt kan bruges lige fra fint sand til groft grus.
Udregning af mængde:
Et eksempel med et 200 liters akvare. Hvis akvariet er 45 x 100cm i bundmål og man ønsker en højde på 5cm, så skal man bruge 45 x 100 x 5 /1000 = 22,5 liter x vægtfylde på 1,5 = 33,8 kilo af det valgte bundlag.
Hvis man vil havde pæne planter skal man nok undgå det fine sand, da det bliver meget kompakt omkring rødderne så planterne ikke kan optage den nærring de skal bruge.
Baggrund
Der findes utrolig mange måder at lave en flot baggrund på, da det næsten er nødvendigt for at havde et akvarie der ser pænt ud.
Det billigste er at man enten tager noget sort plastik og klistre bagpå akvariet eller at man maler bagsiden med maling.
De fleste akvarie butikker har plastik baggrundsfolier, med en eller anden biotop påtrykt som kan klistres på bagsiden af akvariet eller man kan købe baggrundsplader der er støbte lige til at sætte ned i akvariet, dette tager dog meget af akvarie volumen.
Der er også flere muligheder for at man kan lave sin baggrund selv med for eksempel flamingo plader og alfix (cement) også så man kan lave et velfungerende baggrundsfilter bagved.
Vandskifte
Vandskifte er en god ting til at fjerne affaldsstoffer i akvariet og man bør skifte ca. 1/3 vand en gang om ugen.
Man kan bruge en såkaldt slamsuger, som enhver velassorteret akvarie butik har til at rense bunden for slam.
Temperatur
Temperaturen i et selskabsakvarie bør ligge imellem 18 og 28 grader, da de fleste akvarie fisk lever fint ved denne temperatur.
Hvis akvariet står i et rum ved normal stuetemperatur, så er det overhovedet ikke nødvendigt at bruge et varmelegeme, da vandet vil ligge på samme temperatur som rummet, plus et par grader som kommer fra pumper og lys.
Ilt/luft
Hvis man har et powerhead eller udstrømmer fra filter, der laver en del cirkulation i overfladen af vandet, så er det ikke nødvendigt med ekstra tilført ilt.
Men i tilfælde at fiskene begynder at gispe efter luft i overfladen, så er det en god ide at havde en luftpumpe med en iltsten til at ligge.
Det kan være visuelt pænt med en boblesøjle i akvariet, dog har de fleste luftpumper en tildens til at larme.
Vandværdier
Her er lidt om de seks vigtigste vandværdier PH, KH, GH, No2, No3 og Nh4 i et ferskvands akvarie.
Man kan måle værdierne med teststiks, for at få et hint om, hvad der kan være galt i ens akvarie hvis der er problemer og de kan fåes hos de fleste velassorterede akvariebutikker.
Hvis man vil vide ens vandværdier mere nøjagtigt, skal man havde fat i dråbetestsæt, som kan fåes hos de fleste saltvandsbutikker (se her) og også ekelte almindelige akvariebutikker.
PH
Anbefalet værdi -7-
Alkalisk = pH over 8,0
Let alkalisk = pH 7,1 – 8,0
Neutralt = pH 7,0
Let surt = pH 6,0 – 6,9
Surt = pH 5,0 – 5,9
Meget surt = pH under 5
KH
Anbefalet værdi -10-
Karbonathårdhed
Jo højere KH des mere Co2 optagelse
GH
Anbefalet værdi -8-
General Hardness, GH eller totalhårdheden som vi siger på dansk, er en måleenhed for calcium (Ca++) og magnesium ioner (Mg++) opløst i vand.
Totalhårdheden måles i dH, nogle gang også set som dGH. Totalhårdheden kan dog også udtrykkes som ppm (parts per million), hvilket ofte ses gjort i USA. 1 dH svarer til 17,86 ppm.
0 – 4 dH, 0 – 70 ppm : Meget blødt
4 – 8 dH, 70 – 140 ppm : Blødt
8 – 12 dH, 140 – 210 ppm : Mellem hårdt
12 – 18 dH, 210 – 320 ppm : Temmelig hårdt
18 – 30 dH, 320 – 530 ppm : Hårdt
over 30 dH 530 – ppm : Meget hårdt
No2 Nitrit
Anbefalet værdi -0,0-
Afhjælpes med bedre filter og vandskift
No3 Nitrat
Anbefalet værdi -30-
(Makronæring) Skal helst ligge mellem 30 og 50mg/l
Nh4 Ammonium
Anbefalet værdi -0,0-
Fiskedød afhjælpes med vandskift
Alger
Hver algetype leverer en hel del oplysninger om akvariets tilstand.
Opfat dem som indikatorer på forskellige problemer i akvariet.
Anvendelsen af kemi giver ingen mening, og i værste fald kun tilbagevendende yderligere problemer,
da mange af disse indeholder stoffer som er skadelige for planter, dyr og gavnlige bakterier.
Alger er kun symptomer, det er selve årsagen, der skal bekæmpes.
Se mere om alger: klik her
Fisk
Tommelfingerregel: 1cm fuldvoksen fisk pr. liter vand
Nemme begynder fisk kan være sådan nogle som platyer, guppyer og sugemaller.
Søg info omkring de ønskede fisk inden du køber dem for eksempel her: klik her!
så du er sikker på at kunne opfylde de krav fiskene har.
Lad nu være med at gå ud og købe en lille fin bowle med to guldfisk, da bowler ikke egner sig til at havde fisk i og guldfisk kræver minimum et akvarie på 200 liter.
Mere info om guppy’er: klik her
Mere info om maller: klik her
Foder
En bøtte med almindelig flagefoder er som regel nok til de fleste ferskvandsfisk, dog bør maller havde mallepiller med spirulina.
Giv gerne mindre foder end du har lyst til, da fisk altid er sultne og giv ikke mere end der er spist op i løbet af ca. 1 minut.
Fodre en gang hver dag eller gerne hveranden dag og hvis du skal være væk hjemmefra i flere dage, så kan fisk sagtens undvære mad i op til en uge uden at der sker noget.
Invertebrater
Det er ved at være meget populært at havde andet end fisk i selskabsakvarier også, såsom rejer, krebs og snegle, da de sagtens kan leve i mindre akvarier, som måske er for små til visse fisk.
Mere info om snegle: klik her
Mere info om rejer: klik her
Sygdom
De fleste fiskesygdomme skyldes stress eller dårlig vandkvalitet, så sørg for at fiskene får ro og lav gerne et 50% vandskift.
Diagnoseskema:
Symptomer | Diagnose | Behandling | Andet |
Fisk gnider sig mod faste genstande, klemmer finnerne sammen og virker urolige. Få eller mange små hvide pletter på kroppen og finnerne. |
Fiskedræber (Ichthyophthirius multifiliis) Ses oftest hos nyinkøbte fisk og er meget smitsom. | Flere købe produkter er meget virksomme mod fiskedræber, dog kan der være bivirkninger som kan skade planter, invertebrater og gavnlige bakterier i akvariet. | Sygdommen kan ofte kureres, hvis den opdages i tide. Skyldes som regel stress. |
–||– | Oodinium pillularis eller O. limneticum. | Saltkur (1spsk salt pr. 20l vand) | Sygdommen kan ofte genopblusse |
Enkelte fisk gnider sig mod faste genstande eller foretager voldsomme, rykvise bevægelser. Små 3-9mm lange, runde, glasklare eller grålige dyr, sidder rund omkring på kroppen, især nær rygfinnen. |
Karpelus eller fiskelus (Argulus foliaceus) | Lusene kan fjernes med pincet | Kan komme fra foder. |
Oppustethed samt sløve reaktioner. Skælrejsning enkelte gange med sår og svulster. | Bugvattersot som er meget smitsom. Skyldes virusser som regel Pseudomonas som bliver overført via ektoparasitter som Ichthyoridium hoferi (Ichthyophonus) | Bugvattersot er stort set umulig at kurerer. Afliv hurtigst muligt de syge fisk på en human måde, så sygdommen ikke spredes til raske fisk. | Ses bedst hvis man kigger på fisken fra oven. |
Fisken står og napper i vandoverfladen og bevæger gællerne hurtigt. Rødsprængte gæller og nogle gange blødninger i finnerne. | Forgiftning eller iltmangel | Skift 50% vand og sørg for at havde en luftpumpe tilsluttet. | Kan også skyldes forskellige endoparasitter. |
Udestående Øjne. Kombineret med sløve reaktioner og unormal afmagring. | Ichthyosporidium eller øjensvulster | Stor set umulig at kurerer, så syge fisk bør aflives. | |
Mørke områder på kroppen, samt svækket almentilstand som sløvhed, afmagring og nedsat ædelyst. Svulster rundt omkring på kroppen. | Farvesvulster optræder hyppigt hos ungefødende tandkarper. | Smitter ikke men er arveligt. Stor set umulig at kurerer, så syge fisk bør aflives. | |
Mørke områder på kroppen, samt svækket almentilstand som sløvhed, afmagring og nedsat ædelyst, samt kraterformede huller især i øjen- og nakkeregioner, starter som bylder på hoved og forkrop. | Flagellaten Hexamita m.fl. | Kan behandles med medikamenter mod parasitter. | Parasitterne som kan leve i flere uger uden en vært. |
Mørke områder på kroppen, samt svækket almentilstand som sløvhed, afmagring og nedsat ædelyst. Kombineret med åbne sår eller bylder og finneråd. | Ichthyosporidium hoferi (Ichthyophonus), Meget smitsom svampesygdom, som smitter ved at fiskene æder af døde fisk, der er smittet med sporene. | Ingen kendte behandlingsformer. Fjern og afliv hurtigst muligt de syge fisk på en human måde, så sygdommen ikke spredes til raske fisk. | |
Affarvede områder på kroppen, samt svækket almentilstand som sløvhed, afmagring og nedsat ædelyst. Har rykvise svømmebevægelser. | Fisketuberkulose (Høstpest), fremkaldes af tuberkulosebakterier (Mycobacterium piscium m.fl.) | Svær at behandle, syge fisk bør aflives. | |
Affarvede områder på kroppen især i halen. | Neonsyge (Plistophora hyphessobryconis) Smitter ved findebid. | Ingen behandling kendes | Rammer især så Tetra fisk |
Hvide vattotligende udvækster, rundt omring på kroppen og finnerne. | Skimmelsvamp (Saprolegnia og Achyla) | Skimmelsvamp kommer ofte p.g.a dårlig vandkvalitet. | Kommer ofte i forbindelse med andre sygdomme. |
Ægklumpligende udvækster på finner, hoved og krop. | Virus (Lymphocystis) som udvikler sig langsomt. | Ingen kendte behandlingsmetoder, angrebne fisk bør aflives. | Almindelig i saltvand |
Henfald af finnehud og senere af finnestråler, til tider også med grålige belægninger på huden | Finneråd som er foresaget af forskellige bakterier. Meget smitsom og kan angribe alle fisk. | Finneråd kommer ofte p.g.a dårlig vandkvalitet. | |
Rødlige eller grågrønne tråde, som stikker ud af kroppen | Ankerorm (Lernaea) Smitter med nye fisk og levende foder. | Midler mod parasitter kan med held anvendes. | Ankerorm kan ikke leve uden en vært. |
Magre fisk og rødgrå trådligende orm fra fiskenes gat. | Endetarmsorm (Camallanus lacustris) | Midler mod parasitter kan med held anvendes. | |
Grålige til hvide pupiller, resulterende i blindhed hos fiskene. | Orm i øjet, parasitter der kommer fra snegle. | Ingen kendte behandlingsmetoder, angrebne fisk bør aflives. | Sygdommen overføres kun fra snegle, så lad være med at hente snegle fra moser og vandhuller. |
Mælkeagtig bleg overflade på krop og finner | Forskellige parasitter der sætter sig på fiskene (Gyrodactylus, Dactylogyrus, Chilodonella) Angriber især allerede svækkede fisk. | Midler mod parasitter kan med held anvendes. |
Planter
Mere info om planter: klik her
Mere info om mosser: klik her
Gødning
Find mere om gødning: klik her
CO2
For mere information om CO2: klik her
Internettet
Der findes utrolig meget hjælp og læsestof på nettet: