Artemia


Opdræt af Artemia:

Artemia salina er en krebseart der kommer fra saltsøer i hele verden.

Artemia kan betegnes som “zooplankton” som bla. Dafnier, cyclops og andre små krebsdyr. Disse bruges også til fiskefoder.

1.) En plast eller glas beholder.

Som kan indeholde min. 1 Liter.

2.) Vand Ca.750 ml.

Jeg bruger vand fra saltakvarie.

3.) Salt til saltvandsakvarier (Vægtfylde 1,026-1,030 = ca.40 gram pr. liter)

Brug en salinitets måler til at måle saltindholdet

Hvis det kun er til klækning af æggene, kan en spiseske alm køkken salt uden anti klumpnings middel!

Artemia har farve efter hvor meget salt og luft (Oxygen) der er i vandet

4.)En luftpumpe med slange uden luftsten, til at skabe lidt cirkulation i vandet.

Grunden til, at man ikke skal bruge iltsten, er, at disse bobler kan sætte sig fast i artemiaenes spiserør og ben, dermed kan de ikke spise eller svømme ,og de dør meget hurtigt.

5.) Artemia æg (ikke afskallet)

Tilsæt en knivspids.

Artemia 1 gram æg giver ca.160.000 nauplier.

Artemia æg kan overleve over 50 år (er testet), men forskerne mener de er i stand til at overleve i over 1000 år.

Artemias liv starter som æg i dvale, disse kaldes cyster. Her kan de så være i dvale i flere år, bare så længe de holdes fugt- og iltfri.
Den bedste måde at opbevare disse cyster på er i en lukket beholder, der er placeret et køligt sted, hvis det er muligt også vaccumpakket. Mange placerer dem i et køleskab, hvilket forlænger cysternes “levetid” mærkbart.

Når disse cyster er placeret i saltvand, vil cysten sprænges efter ca. 15-20 timer ved en temperatur på ca. 25. Herefter hænger embryoet fast i skallen et par timer, herefter er den blevet til det, vi kender som Artemia nauplier, som vi bruger til vores yngel. I dette stadie har artemiaen en brun-orange farve pga dens æggeblomme. Omkring 12 timer senere er de færdigudviklet og begyndt at spise.

6.) Evt. Varmelegeme.

For at få en større klækkeprocent bør temperaturen være over 25 grader og der skal være lys (her tales der om klækning til nauplier)

Ved opdræt “skal” der ikke være lys på.

Artemia overlever temperaturer fra 15-55 grader.

Klækning ved 28grader vil tage ca.15-20 timer (26 grader 24-48 timer), de første timer vil de være afhængige af deres ægsæk, da deres mund og anus ikke er fuldt udviklet.

7.) Efter ca 2 dage, sug de levende artemia med et stykke luftslange over i en ny beholder med saltvand eller igennem en artemiasi.

(for at fjerne alle æggeskaller og døde æg)

Krebsene samler sig i midten/bunden, de æg der samler sig øverste er æggeskaller og de nederste er ikke klækkede æg.

Man kan bruger de uklækkede artemia-æg igen, da nogle af dem måske vil klække næste gang.

8.) Alm. gær eller Tørgær.

Ca 12 timer efter de første er klækket tilsæt lidt opløst alm. gær eller tørgær, så vandet bliver let tåget.

Når de fodres, skal man passe meget på ikke at overfodre, da man ellers dræber kulturen. Mængden af foder, der skal tilsættes, vurderes ud fra hvor tåget vandet er.

Hver gang vandet begynder at blive klart så tilføjer du en smule gær.

De kan fodres med Phytoplankton / spirulina når de er 8-10 dage gamle.

De kan leve op til 5 dage uden tilsætning af foder klækket Artemia skal bruges som fiske yngel foder så hurtigt som muligt da de hurtigt taber foderværdien til unger.(fedt)

Som nyklækkede har de ca.23% fedt det falder hurtigt til 16% og ved voksenstadiet kun 7%

Kan det så betale sig at “opdrætte” dem, JA, for mens fedtprocenten falder så stiger Proteinerne, Nauplier har ca. 45% Protein, mens voksne har ca. 63%

Det er et helt fantastisk foder til fiske yngel da de som små har behov for fedt og som større for Proteiner.

9.) Så skal du bare vente på at de vokser sig store og begynder at formere sig.

Der går 3-4 uger inden de begynder at formere sig.

Når vandet fordamper tilsætter du bare noget nyt ferskvand da salt ikke fordamper.

Artemia når voksenstadiet efter kun 8-14 dage.

De voksne Artemia bliver ca. 10-15mm

Artemia bliver kønsmodne efter ca. 12 dage ved 28 grader og ca. 18-21 dage ved 20 grader.

Artemia Hunnen føder ca. 300 æg/unger hver 4 dag.

Artemia lever 4-5 uger (levetiden afhænger af saltkoncentrationen)

10.) Skulle formeringen gå i stå så kan man tilsætter en smule natron.

Artemia helbred, svømmer de hurtigt er det rigtig godt, svømmer de langsomt er det skidt.

Hvis du har for mange kan de overskydende fryses som isterninger.

Artemia nauplier(yngel) har et øje

Artemia voksne har tre øjne.

Artemia hannen har to kønsorganer.

Artemia nauplier(yngel) tiltrækkes af lys og de voksne, svømmer væk fra lyset.

Artemia Hunnen er som regel større end Hannen.

Artemia har 11par ben

Artemia Hannen har nogle store “klør” foran øjnene (de bruges til at holde fast i Hunnen ved parring)

Artemia Hunnen har kun små “antenner” foran øjnene og stor “ægsæk“.

Artemia parret kan “hænge” sammen (parring) i 2-3 dage

Artemia kan leve ca. 5 timer i ferskvand, før de dør.

Artemia kan formere sig på to måder, ved at lægge æg og ved at føde levende artemia (nauplier = det første stadie hvor de kan svømme)

Artemia gennemgår 15/17 stadier inden de bliver voksne, det tager ca. 8-14 dage

Artemia opdræt:
www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?p=325661
Artemia klækning:
da.aquainfo.dk/foder/klaekning_af_artemia_salina
Dette indlæg blev udgivet i 1 Alle sider, 2 Dyrehold. Bogmærk permalinket.